Vil du gerne udbygge dine kompetencer eller blot lære noget nyt? Så behøver du ikke bevæge dig længere, end ind foran computeren for at komme i gang.
Mange kursustyper, som du ellers hidtil skulle en tur på aftenskole for at tage, udbydes nemlig nu online via diverse undervisningsvideoer. Videoerne kan du se hvor du vil og hvornår du vil, og det er således en meget fleksibel kursusform, hvis du har en travl hverdag, hvor det ikke er til at passe 2-3 timers aftenundervisning ind om ugen.
Mange af kurserne online er sågar helt gratis, og dem som koster noget, koster kun et mindre beløb hver måned og så har du også fuld adgang til al undervisningen. Få inspiration og gode råd til hvordan du kan blive klogere via guides og onlinekurser.
1 – Lær at lave en hjemmeside online
Der findes rigtig mange onlinekurser der hjælper dig til at lave din egen hjemmeside. Vil du gerne have det på video og på dansk, så er det dog NemProgrammering.dk du skal have fat på. Her kan du helt gratis lære at lave din egen hjemmeside med f.eks. WordPress eller Joomla. Videoerne er for begyndere så alle kan være med.
Se også: Køb af hjemmeside vs. gør det selv
2 – Bliv klogere via guides online
Online guides er altid en god indgangsvinkel, da det giver dig en masse indsigt og gode råd, på et specifikt område, eller på en specifik problemstilling. De fleste er vant til at søge på spørgsmål, hvorefter der kommer en lang række artikler, svar og inputs på emnet.
Der findes ligeledes hjemmesider, der har samlet og udarbejdet guides på et bredt udvalg af området. Et opslagsværk med guides, viden og gode råd. En af dem er Guiden Online, hvor du finder guides og svar på en lang række forskellige områder.
3 – Lær at spille guitar online
Et godt sted at lede efter online kurser er på YouTube. Her er alt nemlig gratis, og du finder ofte nogle gode kanaler med flere hundrede undervisningsvideoer inden for forskellige emner. F.eks. kan du lære at spille guitar på YouTube med dette online guitarkursus fra JustinGuitar. Videoerne er for begyndere, og det er næsten som at have en privatlære ved sin side når man ser videoerne.
4 – Bliv spiludvikler online
En anden YouTuber er Bucky Roberts, som driver kanalen ”The New Boston”. Her kan du blandt andet, igennem 65 videoer på engelsk, lære at lave dine egne 3D spil. Derudover har han også en masse videoer om programmering og hjemmesideudvikling – og det hele er selvfølgelig gratis.
Vi håber at du med denne artikel har fået blod på tanden til at kaste dig ud i et kursus på nettet. Der er masser af kurser, videoer og guides gemt derude, og der er mange eksempler på danskere der har lært at spille musik, gør-det-selv på huset osv. alene baseret på online viden og videoer.

