Elsker du – som rigtig mange andre – computerspil? Så kan du her få at vide, hvilke spil, der virkelig hitter i 2020. Hent inspiration til dit næste computerspil i listen under og bliv klogere på, hvad de forskellige spil kan byde på.

De 10 mest populære computerspil

I dag findes der en lang række konsoller til spil, som hver især har noget at byde på. Blandt de mest populære kan bl.a. nævnes PlayStation og XboX, som gennem mange år har været i toppen af markedet. Men også spil til PC er enormt populære, og det er ikke uden grund. Det er helt nostalgisk at spille computerspil, udvalget af spil er virkelig stort, og så findes der noget for enhver smag.

Her får du listen over nogle af de bedste og mest populære computerspil til PC i 2020. Listen byder også på en kort introduktion til hvert spil, så du kan blive klogere på, om det er noget for dig:

  1. The Witcher 3: Wild Hunt

Selvom spillet har tre år på bagen, så er det stadig blandt de mest populære spil til PC. Historien er så gennemført, og verdenen er enormt ambitiøs. Dette er årsagen til, at The Witcher stadig fortsætter med at toppe listen.

  1. Dark Souls 3

Spillet formår at kombinere de bedste elementer fra Soul-serien og Bloodborne. Spillet er udfordrende og kræver både meget kunnen og tålmodighed, men det skumle og fantasifulde univers er fristende for enhver PC-gamer.

  1. Control

Gå på opdagelse i det detaljerigtige action-eventyr, hvor du får imponerende grafik og skuespil samt et meget gennemført kampsystem. Et meget unikt spil i både design og historie.

  1. Monster Hunter World

Her får du et af de bedste og mest populære PC-spil i 2020. Her skal du som monster-jæger jage monstre og bygge våben mv. Idéen er simpel, men spillet er enormt medrivende og nemt at gå i krig med.

  1. Red Dead Redemption 2

I dette western-spil forsøger du overleve i det vilde vesten som fredløs. Grafik og gameplay er virkelig gennemført, og her kan du selv vælge, hvor meget du vil fordybe dig i spillets sidemissioner og historie.

  1. Sid Meier’s Civilization VI

Det nyeste spil i serien af de ikoniske strategispil skuffer bestemt ikke. Byg dig imperium op fra en simpel lejr på den måde, du ønsker det, og end med verdensherredømmet.

  1. Alien: Isolation

Spillet er baseret på den første Alien-film fra 1979 og er mindst lige så spændende som filmen. Her er din opgave at bringe rumskibets recorder sikkert tilbage. Stealth-spillet er enormt nervepirrende, noget som den imponerende grafik kun forstærker.

  1. Overwatch

Her kan du spille som en af de sympatiske og interessante karakterer i det farvestrålende univers. Spillet er sjovt, fyldt med adrenalin og action.

  1. Forza Horizon 4

Et racer-spil, hvor du kan køre gennem Storbritanniens mange smukke omgivelser – lige fra charmerende landsbyer til grønne naturlandskaber. Her er alt, hvad man kan drømme om i form af fart, spænding og underholdning.

  1. Thimbleweed Park

Dette spil er en ægte vinder for fans af de klassiske ”point-and-click spil”. Et virkelig skønt spil for adventure-elskeren, hvor du både får fremragende grafik og enormt udfordrende gåder.

 

Så hvad er du til? Action og krig, udfordrende strategispil, fart og spænding eller måske hjernevridende gåder? Det er helt op til dig, og med disse 10 populære PC-spil er der helt sikkert noget for enhver smag.